Statistik

Faget beskæftiger sig med at analysere data på statistisk grundlag med henblik på at bekræfte eller afkræfte forskellige hypoteser, der vedrører data. Af moderne anvendelser af faget statistik ses bl.a. Big Data og Machine Learning, og undervisningen har både samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige elementer.

Du opøver evnen til at reflektere over, i hvilke konkrete situationer og på hvilken måde sandsynlighedsregning og statistik kan anvendes.

Undervisningen er organiseret i emne-, case- eller projektforløb, så fokus holdes på anvendelsesdimensionen. Du arbejder med fagets teoretiske elementer med stadig henblik på den praktiske anvendelse, og du inddrager teori i det praktisk orienterede arbejde.

Brugen af it til løsning af sandsynlighedsteoretiske eller statistiske problemstillinger spiller en stor rolle i undervisningen. Du lærer fx at bruge moderne statistikværktøjer.

På OG kan du vælge faget statistik på C-niveau i 3.g.

Hvis du er startet i gymnasiet før august 2017, kan du læse mere om faget og eksamen i læreplanen her.

Hvis du er startet i gymnasiet efter august 2017, kan du læse mere om faget og eksamen i læreplanen her.

Fagrepræsentant

Jan Caesar (JC)
IT-chef, lærer
39960828
Matematik · Statistik