Astronomi

Astronomi repræsenterer et centralt naturvidenskabeligt bidrag til menneskets erkendelse af sin egen placering i tid og rum. Med udgangspunkt i observationer af og teorier om universet og dets forskellige astronomiske strukturer etablerer faget en forbindelse mellem fortidens og nutidens forestillinger om verden – præget af nysgerrighed og fascination.

Astronomi belyser gennem sin forbindelse til aktuel astronomisk forskning centrale og almenmenneskelige spørgsmål, som åbner for inddragelse af flere fag og kan stimulere interessen for en faglig fordybelse i naturvidenskab.
Det astronomiske verdensbillede, som er i bestandig forandring, indtager en central plads i undervisningen, ligesom observationer og eksperimenter spiller en væsentlig rolle for faget.

På OG er vi så privilegerede at råde over et eget tagobservatorium og et avanceret astrokamera, som ofte benyttes i undervisningen.

På OG kan du vælge faget astronomi på C-niveau i 3.g.

Hvis du er startet i gymnasiet før august 2017, kan du læse mere om faget og eksamen i læreplanen her.

Hvis du er startet i gymnasiet efter august 2017, kan du læse mere om faget og eksamen i læreplanen her.

Fagrepræsentant

Karsten Christiansen (KC)
Lærer
Matematik · Fysik · Astronomi