Oldtidskundskab

Oldtidskundskab er et kulturfag, og via arbejdet med oldtidens græske og romerske tekster og monumenter samt moderne litteratur og kunst vil du få et indblik i, hvordan antikken er et grundlag for den europæiske kultur. Herudover vil du stifte bekendtskab med de fantastiske græsk-romerske myter om heltene i den trojanske krig, Ødipus og hans tragiske skæbne, Aeneas som stamfader til det romerske folk samt utrolige historier om, hvordan Zeus føder Athene ud af sit hoved – samt mange andre magiske fortællinger.

I oldtidskundskab skal du arbejde med fem forskellige områder – de såkaldte ”søjler”. Èn søjle skal omhandle kunst, og i en anden søjle skal der være et litterært emne, fx epos, hvor du måske skal læse Iliaden eller Odysseen. Endeligt skal der i en tredje søjle være et filosofisk tema, hvor det vil være oplagt at læse Platon, som også senere danske forfattere som Schack Staffeldt og H.C. Andersen lod sig inspirere af.

De to resterende søjler er valgfrie. Et eksempel kunne her være et tema om demokrati, da denne styreform jo er et betydeligt fundament i den vestlige verden i dag – og demokratiets vugge stod i antikkens Athen.

Oldtidskundskab er et obligatorisk fag på C-niveau, som du skal have i 2. eller 3.g.

Hvis du er startet i gymnasiet før august 2017, kan du læse mere om faget og eksamen i læreplanen her.

Hvis du er startet i gymnasiet efter august 2017, kan du læse mere om faget og eksamen i læreplanen her.

Fagrepræsentant

Christina Goddard Christensen (CC)
Lærer
Historie · Oldtidskundskab