Skriftligt arbejde i gymnasietiden
I din gymnasietid kommer du til at opleve, at det skriftlige arbejde fylder en del. Du tager noter og laver små skriveøvelser i timerne, du afleverer skriftlige hjemmeopgaver stort set hver uge, og så indebærer gymnasiet også tre ”akademiske” opgaver (DHO, SRO og SRP), hvor du har undervisningsfri og tid til fordybelse i det skriftlige projektarbejde.
Det skriftlige arbejde ligger både i fagets fordybelsestid (elevtimer i Lectio), som er tid til skriftligt arbejde derhjemme, og i tiden til ”omlagt skriftlighed”, som er skriftligt arbejde i timerne.
Det er lærerens opgave at stille opgaver, som udvikler elevernes skriftlige kompetencer og faglige formidling, og læreren sikrer samtidig, at der er et bedømmelsesgrundlag for karaktergivningen i faget, dvs. både i fag med en selvstændig skriftlig karakter og i fag, hvor det skriftlige indgår i den mundtlige bedømmelse. Det betyder i praksis, at arbejdet med de skriftlige kompetencer kan veksle mellem opgavetyper, som kan betragtes som processkrivningsopgaver/ træningsopgaver, hvor der er fokus på formativ feedback, og bedømmelsesopgaver med fokus på summativ feedback og karaktergivning.
Skriftlige prøver
For at underbygge lærerens muligheder for at have et reelt og solidt bedømmelsesgrundlag for karaktergivningen tilrettelægges der fra skolens side interne skriftlige prøver i de fag, som har en skriftlig eksamen. Det drejer sig om terminsprøver og årsprøver. Disse prøver er obligatoriske og indgår med en væsentlig vægt i karaktergivningen, og eleverne skal inden prøvestart installere overvågningsprogrammet ExamCookie. Ved mistanke om snyd ved terminsprøver, årsprøver eller eksamen henvender læreren sig til skolens ledelse, som undersøger sagen nærmere (se mere om snyd og sanktioner herunder).
Herudover kan der i fagene tilrettelægges skrivedage, hvor eleverne skriver på skolen under prøvelignende forhold. Til disse prøver anvendes ExamCookie, og lærerne står selv for den praktiske planlægning og den efterfølgende kontrol.
I den daglige undervisning kan der naturligvis også afvikles skriftligt arbejde og prøver uden anvendelse af ExamCookie.
Se mere om ExamCookie og databehandling her.
Snyd med skriftligt arbejde
Hver faggruppe udarbejder en definition af, hvornår der er tale om snyd med skriftligt arbejde i det givne fag. Alle faglærere er forpligtede på at gennemgå med eleverne, hvornår der i deres fag er tale om snyd.
Generelt gælder det, at det er strengt forbudt at udgive noget, man ikke selv har skrevet, som sit eget arbejde. Det gælder både, hvis besvarelsen er udarbejdet af en anden (fx mor, klassekammerat eller fundet på nettet) eller ved hjælp af generativ AI.
Læreren angiver klare rammer for, hvad der er tilladte hjælpemidler til udarbejdelsen af en opgave eller til besvarelsen af en prøve. Hvis man som elev er i tvivl om, hvad der anses som snyd, skal man tale med sin faglærer om det.
Inden eksamensperioden giver skolens ledelse en generel orientering til alle elever vedr. tilladte hjælpemidler.
Læs mere om OG’s retningslinjer vedr. generativ AI her.
Sanktioner ved snyd
Hvis der er formodning om snyd med en eksamensopgave, herunder terminsprøver og årsprøver, behandles denne formodning efter Eksamensbekendtgørelsen. Rektor undersøger sagen og træffer endelig afgørelse: på baggrund af en konkret vurdering afgøres det, om en eksaminand ved bekræftet formodning om snyd skal tildeles karakteren -3, eller om den pågældende skal bortvises fra prøven og aflægge prøven på et senere tidspunkt.
Hvis læreren har en formodning om, at en elev har snydt med en opgave eller en intern prøve i faget, følges denne procedure:
1. Første gang taler læreren med eleven om formodningen om snyd og afdækker i en faglig samtale, om der er tale om snyd. Hvis mistanken om snyd kan sandsynliggøres, registreres opgaven som ikke afleveret, og der gives ikke feedback for besvarelsen. Læreren noterer fx ”Snyd med brug af generativ AI” på opgaven i Lectio og orienterer klassens andre lærere i Teams. Dette svarer til en pædagogisk tilrettevisning.
2. Hvis en elev for anden gang mistænkes for snyd, sandsynliggør læreren mistanken overfor skolens rektor, som går videre med sagen. Rektor giver en mundtlig advarsel, og hvis eleven er under 18 år, orienteres forældre/værger skriftligt om sagen med opfordring til at snakke om god læringsadfærd. Opgaven registreres herefter som ikke afleveret. Endelig underskriver eleven en tro- og loveerklæring på ikke igen at ville snyde med sine skriftlige arbejder. Eleven sendes til samtale i studievejledningen.
3. Tredje gang eleven tages i snyd, sandsynliggør læreren mistanken overfor skolens rektor, som går videre med sagen. Rektor giver en skriftlig advarsel, og hvis eleven er under 18 år, sendes partshøring og advarsel også til elevens forældre/værger.
4. Fjerde gang eleven tages i snyd, sandsynliggør læreren mistanken overfor skolens rektor, som går videre med sagen. Eleven indkaldes til en samtale med rektor, og hvis eleven er under 18 år indkaldes forældrene/værgerne til denne samtale. Resultatet kan her blive, at eleven bortvises fra skolen (evt. bortvisning i op til tre dage). Eleven kan desuden indstilles til eksamen i det pågældende fag.
Mange former for afleveringer
Eleverne møder i gymnasietiden mange forskellige former for skriftligt arbejde – både de mere klassiske genrer som fx essays, rapporter, matematikopgaver, stile o.l., men en aflevering kan også være en PowerPoint, en lille film, en podcast, en poster eller noget helt andet.
De fleste afleveringer i gymnasiet er individuelle, men eleverne vil også opleve at skulle aflevere i par eller i grupper. Det er også en mulighed, at læreren stiller forskellige opgaver til eleverne i en klasse, så den enkelte elev får mest mulig læring.
Placering af de skriftlige opgaver
På OG sikrer klassens team, at der er en nogenlunde jævn fordeling af antallet af afleveringer i løbet af skoleåret. Eleverne får et overblik over afleveringerne under ”Opgaver” i Lectio, og det er altid en god idé at tjekke planen for flere uger ad gangen aht. til egen planlægning.
Der er ikke fastlagt et max antal timers fordybelsestid pr. uge, men hvis man som elev får svært ved at overholde en afleveringsfrist, skal man (i god tid: mindst to dage inden deadline) lave en konkret aftale med læreren. Det er vigtigt, at eleven overholder de angivne afleveringsfrister, ellers gives der ”fravær” for opgaven, hvilket kan medføre sanktioner.
Læs mere om reglerne for skriftlige afleveringer og fravær i skolens Studie- og ordensregler.
Karakterer og feedback
Det faglige bedømmelsesgrundlag rummer i praksis alt, hvad eleven producerer, men nogle opgaveformer vægter mere end andre. Læreren tydeliggør så vidt muligt, hvordan opgaven indgår i den samlede vurdering af elevens faglige standpunkt.
Er der stor faglig diskrepans mellem elevens skriftlige hjemmearbejder og det skriftlige arbejde i klassen, kan denne diskrepans indgå som en del af bedømmelsesgrundlaget i det faglige standpunkt. Det er vigtigt, at eleverne er bevidste om denne sammenhæng.
Læreren kan til enhver tid lave en faglig prøve for at afdække den enkelte elevs faglige standpunkt. Der kan også afholdes en faglig prøve i forlængelse af en aflevering med henblik på at vurdere, om eleven kan stå inde for det faglige indhold i afleveringen.
På OG har vi udformet en karakterpolitik, som bl.a. indebærer et stort fokus på formativ feedback, dvs. at eleven ikke nødvendigvis får en karakter, men i højere grad får en konkret tilbagemelding på, hvad der fungerer godt og mindre godt i den givne besvarelse.
I 1.g gives der ikke karakterer for de skriftlige opgaver, netop for at fokusere mere på læring – og mindre på en bedømmelse. I 2. og 3.g tager læreren løbende stilling til, om der gives karakter for den enkelte skriftlige opgave, hvilket også hænger sammen med opgavens karakter.
Feedback på skriftligt arbejde kan foregå på mange måder; her er blot nogle få eksempler:
- i en time gives der mundtlig feedback på en mindre del af en opgave, inden eleven afleverer den endelige besvarelse
- eleven bliver bedt om at genaflevere en del af sin opgave med et særligt fokus
- læreren kommenterer på udvalgte dele af besvarelsen med særlige opmærksomhedspunkter
- i klassen arbejdes der med ”peer-to-peer”-feedback, hvor eleverne kommenterer på specifikke fokuspunkter i hinandens besvarelser
De ”akademiske” opgaver
I løbet af de tre gymnasieår arbejdes der med en række tværfaglige forløb (på OG kalder vi dem TF-forløb), hvor eleverne bl.a. træner problemformulering og undersøgelse af en sag. TF-forløbene skal sammen med DHO i 1.g (Dansk-/historieopgaven) og SRO i 2.g (Studieretningsopgaven) ruste eleverne til den store ”akademiske” opgave, SRP (Studieretningsprojektet), som skal udarbejdes i foråret i 3.g.
Læs mere om de store skriftlige opgaver her.