fbpx
Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasium

Studenter 2020

De sidste mange år har dimissionen på OG været en stor begivenhed for en forsamling på over 1000 mennesker, og årets dimission blev mindst ligeså mindeværdig – selv om studenterne anno 2020 blev dimitteret klassevis pga. situationen med coronavirus i det meste af verden.

Fredag den 26. juni 2020 var efter corona-foreskrifterne inddelt i etaper, hvor klasserne blev dimitteret forskudt, og hvor der i lokalerne var både klassiske og nyskabende punkter på programmet. Klassens team fungerede som konferenciers, og helt klassisk hørte studenterne rektor Søren Helstrups tale, hvor han bl.a. tog afsæt i Svend Brinkmanns bog “Gå glip!”, da denne studenterårgang så sandelig har gået glip af en del i coronaens forår, bl.a. Asfaltbal og de fleste eksamener (det sidste nok mere glædeligt end det første) – på den anden side har de også oplevet en unik gymnasietid, som binder dem sammen på en helt særlig måde. Efter talen stod klassens team og vicerektor Ole Pinholt for uddelingen af eksamensbeviserne, og med god afstand optrådte sangere fra Be Sharp med to smukke musikalske indslag: “Lyse nætter” og “The rose”.

Som noget nyt bød dimissionerne på tre virtuelle indslag: en hilsen fra to 75 års-jubilarer, som på humoristisk vis tog studenter og forældre med på en rejse tilbage til befrielsesåret 1945; årets elevtale var erstattet af en nostalgisk OG-film med de tidligere elevrådsformænd Isa og Calle i hovedrollerne, og lærerne sendte en musikalsk hilsen til alle årets studenter. Herudover blev Johan Schrøders Mindelegat uddelt til tre elever, “som i Johan Schrøders ånd har gjort en ekstraordinær indsats for skolens fællesskab og værdier, har udvist godt kammeratskab og samtidig er fagligt engagerede og dygtige”. Årets legatmodtagere var Isa Munch 3.f, Calle Bredholt 3.p og Ludvig Damgaard 3.r.

Trods corona og restriktioner i mange sammenhænge fik årets studenter heldigvis lov til at køre vogntur – en klassisk afsked med OG efter et helt særligt forår…

Kæmpestort tillykke til OG-studenterne 2020!!

Se billeder fra dimissionen på skolens Facebook.

Helena Tejs Knudsen fra 3.b skrev årets studenteressay.

Osta Cialis netistä Köpa viagra på nätet Sverige Kjøpe Viagra på nett i Norge Køb Viagra på nettet i DanmarkKöpa Cialis på nätet Köpa viagra på nätet Sverige Köpa Cialis Sverige