Thomas Høxbro Mørk – master om eliteidrætselever og talentdannelse

Jeg hedder Thomas Høxbro Mørk og har arbejdet på OG siden 2005. Jeg er lektor i historie og idræt, og har næsten alle årene desuden haft ansvar for udvikling og varetagelse af vores eliteidrætsordning. Det er også indenfor dette område, jeg i 2020 afsluttede min masteruddannelse i gymnasiepædagogik med en afhandling om eliteidrætselevers dannelsesopgave som ”Dual Career-atleter”.

Undervejs i uddannelsen har jeg især været optaget af forståelser og tilgange hos elever i gymnasieskolen, hvad end det er i historie-/idrætsundervisning, som eliteidrætsudøvere eller mere generelt bare som unge mennesker i 2020. Jeg kan nok ikke sige mig fri for at være både ganske enig og inspireret af Kierkegaards både gamle og vise formuleringer omkring det at hjælpe og flytte mennesker:

At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar.

Min vej gennem uddannelsen har især bidraget til at kvalificere min forståelse af de mange forskellige motivationer, logikker og rationaler, der er på spil blandt både elever og lærere i en organisation som gymnasiet. Disse både bevidste og ubevidste afsæt og antagelser er utroligt afgørende for, hvordan vi alle gørgymnasium og en afledt erkendelse heraf er også, at der er rigtig mange legitime måder og tilgange at gå til praksis med som både elev og lærer.

I min afhandling har jeg med afsæt i et teoretisk perspektiv på talent som en eksistentiel dannelsesopgave i blive til som sig selv på et højere niveau, undersøgt Dual-Career-atleters fortællinger om aktuelle udfordringer og drømmescenarier for fremtiden. I de undersøgtes egen forståelse kredsede fortællingerne om ret hverdagsnære og konkrete udfordringer med planlægning, søvn og afsavn. Samtidig blev der også givet udtryk for mere ubevidste og dybe oplevelser af tvivl, bekymring og usikkerhed ift. at ”orke” kæmpe for den ganske lille chance for at lykkes som senioratlet.

En af afhandlingens konklusioner er, at en skoles opgave ift. DC-talenter i vid udstrækning kan siges at bestå i at skabe et rum for dialog og refleksion omkring egen situation, så atleten kan finde sin egen vej gennem sport, skole og ungdomsliv, så de kan træffe mere bevidste og kvalificerede valg – også hvis det betyder at sige farvel til elitedrømmen. Et DC-talent er i denne optik således et modigt og reflekterende individ, der er bevidst om at være på vej, og som undervejs øver sig i at give udtryk for egne udfordringer og modtage hjælp, for derigennem at kunne handle konstruktivt på de opståede situationer i både sport, skole og ungdomsliv og det ubehag, der ofte er forbundet med dette.