Forældrekonsultationer i 2.g
Kære forældre og elever i 2.g.
Nu nærmer tiden sig for årets forældrekonsultationer, som er møder mellem den enkelte faglærer og forældrene, gerne ledsaget af eleven, hvor der samtales om elevens standpunkt.
Ønsker en elev en samtale med en faglærer alene, kan dette aftales i skoletiden.
Forældrekonsultationerne varer 10 minutter og foregår i Teams, hvor læreren ringer op til eleven i chatten på det i Lectio angivne tidspunkt. Deltagelse i konsultationen vil således forudsætte, at I som forældre er med via elevens login til Teams.
Tilmelding og tildeling af konsultationerne foregår elektronisk på Lectio, på elevens forside og med elevens login. Vær opmærksom på, at man højst kan prioritere 3 konsultationer. Skolen forsøger så vidt muligt at opfylde de indtastede ønsker, og i Lectio kan I se, hvilke konsultationer det har været muligt at tildele.
Hvis I har problemer med at indtaste ønskerne, kan sekretær Hanne Lisbet Hansen kontaktes på tlf. 39 64 01 78, hvor hun vil hjælpe jer med at indgive jeres ønsker.
Tidsplanen er, som følger:
- 9. november kl. 08.00: Lectio åbnes for tilmelding.
- 19. november kl. 23.59: Sidste tilmeldingsfrist.
- 23. november kl. 15.00: Plan for tilmeldte konsultationer kan ses på Lectio.
- 30. november: Konsultationer for 2.g i tidsrummet fra ca. kl. 16.00-19.00.
Jeg håber, at mange af jer vil benytte lejligheden til at tale med lærerne til konsultationerne.
Venlig hilsen
Søren Helstrup