fbpx

Tak fordi I kiggede med!

Vi håber, I fik en god oplevelse og en fornemmelse af, hvad vi kan både fagligt og socialt på Ordrup Gymnasium.

Det var første gang, vi afholdte en virtuel orienteringsaften og det kunne vi godt mærke. Det var spændende, sjovt og nervepirrende.

Vi havde valgt et set-up med mulighed for masser af interaktion og chat. Vi fik mange seriøse spørgsmål, men desværre var der en lille gruppe deltagere, der benyttede lejligheden til at spamme chatten med upassende og ubehagelige kommentarer. Vi beklager, hvis det påvirkede jeres oplevelse af orienteringsaftenen.

Hvis I gik glip af noget, så findes filmoptagelser og meget andet fra aftenen herunder. Filmene vil også løbende blive delt på vores sociale medier, så følg os der.

Spørgsmål og kontakt

Hvis du ikke fik besvaret dit spørgsmål i løbet af aftenen, så kan du skrive til os her.

Du kan bruge chatfunktionen her på hjemmesiden, men du kan også skrive en mail til kontor@ordrupgym.dk

Det er også muligt at ringe til os på:

  • Studievejledning: Tlf. +45 26 71 77 00
  • Kontoret: Tlf. +45 39 64 01 78

Virtuelle besøgsdage i februar

Du kan nu tilmelde dig en virtuel besøgsdag, hvor du vil møde elever og lærere, der fortæller dig om en specifik studieretning og generelt om livet på OG.

Det virtuelle besøg vil foregå i tidsrummet 14.15-15.00 på udvalgte dage i starten af februar.

Følg linket herunder hvor du kan vælge din foretrukne studieretning og tilmelde dig en ønsket besøgsdato.

Book besøgsdag

 


 

Film fra orienteringsaftenen

Rundvisning på OG

Eleverne Laura og Martin viser rundt på OG. Det er yderst underholdende, selvom skolen er ret tom…

Play

“Positive” fra årets musical

Årets musical “Legally Blonde” er desværre udskudt på ubestemt tid, men til vores orienteringsaften indspillede musicalholdet nummeret “Positive”. Du kan se elevernes corona-venlige performance her.

 

Play

Mød fire gamle OG-elever

Vi har talt med et par gamle OG’ere om deres tid på vores gymnasium, og hvad der gjorde dagligdagen på OG så speciel.

 

Play

Små film om OG

Musiklivet på OG

I denne video fortæller elever og lærere om musiklivet på OG. Det handler om musicalen, fællesskabet, kreativiteten, koret Be Sharp og meget andet.

 

Play

Sprogfag og sprogambassadører på OG

I denne video fortæller fem sprogambassadører, hvordan det er at have sprogfag på OG, og hvordan man ikke kun lærer at tale et sprog, men også hvordan man lærer om mange forskellige kulturer.

 

Play

Eliteidræt på OG

I denne video får du et indblik i eliteidræt på vores gymnasium. Fire tidligere OG-elever, der nu er professionelle idrætsudøvere, snakker om deres tid på OG, og hvordan gymnasiets eliteidrætsordning hjalp dem som unge sportstalenter.

 

Play

Ofte stillede spørgsmål

1. Er det svært at komme ind på OG?

Hvis du søger os som 1. prioritet er der meget gode chancer for, at du kommer ind. De sidste par år har vi optaget alle, der har søgt os som 1. prioritet.

 

2. Hvor langt væk kan man bo og stadig komme ind på OG?

Det er svært at sige præcis, men de sidste par år er alle, der har søgt os som 1. prioritet kommet ind. Vi har elever, der bor i centrum af København og andre fra Rungsted, Kokkedal og lign, så rækkevidden er stor.

 

3. Er der nogle studieretninger, hvor der er flere drenge end piger?

Vi har cirka lige mange drenge og piger på OG, og de fordeler sig pænt på studieretningerne. Der er dog en lille tendens til flere drenge på de samfundsfaglige studieretninger og lidt flere piger på de naturvidenskabelige studieretninger, men det svinger også fra år til år. Der er ikke noget tydeligt mønster.

 

4. Er der nogle studieretninger, der er nemmere end andre?

Nej, der er ikke nogen studieretninger, der er nemmere end andre. Alle studieretninger skal indeholde mindst 4 fag på A-niveau og en række andre fag, som sikrer dig en bred studentereksamen på et højt fagligt niveau.

 

5. Er der mange lektier i gymnasiet?

Du skal regne med, at der er væsentlig flere lektier i gymnasiet, end du er vant til fra folkeskolen eller efterskolen. Du skal forvente at bruge 1-2 timer om dagen på lektier. Det kan både være læselektier og skriftlige afleveringer.

 

6. Hvor lang er skoledagen?

I 1.g er den oftest fra kl. 8.00 til 14.00 eller 15.00. I 2.g og 3.g kan den være længere. Men det svinger meget fra uge til uge, og du skal være indstillet på, at der kan være dage til kl. 16.00 og ved særlige lejligheder endnu længere. Andre dage møder du måske senere eller har tidligere fri.

 

7. Hvilke sprog kan man få på OG?

Alle har engelsk på mindst B-niveau. Derudover udbyder vi fire fremmedsprog, som er tysk og fransk som fortsættersprog og spansk og italiensk som begyndersprog. Herudover tilbyder vi også latin på C-niveau.

 

8. Kan man få hjælp, hvis man er ordblind?

Ja, det kan man. Vi har tre læsevejledere, der hjælper dig – også med at få de rette hjælpemidler til computeren.

 

9. Hvilke valgfag er der, og hvornår vælges det?

Vi har en lang række valgfag, som vi udbyder. Du kan finde valgfagene her. Dine valgfag er placeret i 3.g, men du vælger dem i midten af 2.g.

 

10. Hvilke typer går der på OG? Skal man være på en bestemt måde?

På OG går der ikke nogen bestemte typer. Man kan komme lige som man er.

 

11. Er der et stort spring i det faglige niveau fra folkeskolen til gymnasiet?

Mange oplever, at der er et fagligt spring fra folkeskolen til gymnasiet, og det er en anden måde at gå i skole på, men det er jo kun en naturlig udvikling. Det er vigtigt, at man har lyst til at lære, så skal vi nok hjælpe dig på vej med det faglige. Man skal jo ikke kunne det hele, inden man starter.

Osta Cialis netistä Köpa viagra på nätet Sverige Kjøpe Viagra på nett i Norge Køb Viagra på nettet i DanmarkKöpa Cialis på nätet Köpa viagra på nätet Sverige Köpa Cialis Sverige