Introdage

Der er nogle helt særlige traditioner for introdagene på OG. Det mest specielle er nok, at man ikke møder sin klasse med det samme, men bliver inddelt i introhold på tværs af klasserne og med nogle tutorer tilknyttet. Det plejer at være en succes, simpelthen fordi du lærer en masse andre at kende end lige dem, du går i klasse med.

Derudover bliver introdagene arrangeret, planlagt og udført af elever på skolen. Der er to “over-tutorer”, der styrer det hele sammen med skolens studievejledere. Det betyder, at introdagene på OG indeholder aktiviteter, der giver mening for DIG!