Årsbal

Årsfesten afholdes en fredag i begyndelsen af november, idet vi fejrer skolens fødselsdag! Fejringen starter med en fødselsdagskagekonkurrence i kantinen, hvortil alle klasser medbringer en lækker og fantasifuld kage. I konkurrencen kåres den klasse, der har lavet den flotteste og mest velsmagende kage.

Selve Årsfesten starter med, at 3.g’erne spiser middag med deres lærere. Ved en 21-tiden støder 1. og 2.g’erne til, og som regel dukker også mange af de gamle elever op. Så er der fest og Les Lanciers frem til kl. 1, hvorefter festen lukker på OG, men fortsætter ude i byen til after-party.