matematik A – fysik B – kemi B

Se alle fag

Matematik, Fysik og Kemi

Denne studieretning er for dig, som er fascineret af naturens mange fænomener, og som ønsker en bred uddannelse indenfor science. Du brænder for matematik og de naturvidenskabelige fag, og du vil gerne vide mere om fagenes anvendelsesmuligheder indenfor industri og forskning.

Fagene i studieretningen Matematik, Fysik og Kemi passer rigtig godt sammen! Matematik er et vigtigt redskab for fysik og kemi, idet du her bl.a. opstiller matematiske modeller for forskellige naturfænomener. Fagene fysik og kemi spiller også rigtig godt sammen, fx når du arbejder med et emne som energi: her kan du bl.a. se på, hvordan energi omdannes i solceller og brændselsceller, og du får god brug for din viden om stoffers opbygning og kemiske reaktioner.

Et andet eksempel, hvor fysik og kemi hænger godt sammen, er et emne som farvestoffer, som jo anvendes i industrien. I kemi kommer du her til at arbejde med strukturen i molekyler, mens fysik fokuserer på teorien om farver, herunder absorption af lys.

I både fysik og kemi arbejder du eksperimentelt med det nyeste avancerede måleudstyr, og i alle fag anvender du en række IT-værktøjer.

I studieretningen Matematik, Fysik og Kemi kommer du tæt på industri og forskning, idet vi besøger interessante virksomheder og institutioner, fx Novo Nordisk og Rigshospitalet. Vi besøger ofte DTU og Københavns Universitet for at lave eksperimenter og høre om den helt aktuelle forskning, og på OG kan du desuden studere nattehimlen i vores veludbyggede Astronomiske Observatorium, som ligger på gymnasiets tagterrasse.

Du møder også industri, virksomheder og internationale forskningsmiljøer på studieturen i 2.g, der fx kan gå til London, hvor du i matematik kan besøge Bletchley Park, som var det sted, hvor man brød koder under 2. verdenskrig. Rejsen kan også gå til Firenze eller Rom, hvor du kan besøge vinproducenter, kemisk industri og kemiske analyselaboratorier eller til Genève og verdens største partikelaccelerator CERN, hvor forskerne arbejder med Higgspartikler, antistof, mørk energi og meget andet.

Studieretningen Matematik, Fysik og Kemi er adgangsgivende til alle videregående natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser, fx ingeniør, medicin, matematik, kemi og fysik. Desuden giver matematik på A-niveau dig også adgang til en række videregående uddannelser uden for det naturvidenskabelige område.

Studieretningsfag
Matematik A A A
Fysik B B -
Kemi B B -
Obligatoriske fag
Biologi C - -
Dansk A A A
Engelsk B B -
Historie A A A
Idræt C C C
Oldtidskundskab - - C
Religion - - C
Samfundsfag C - -
Andet fremmedsprog (vælg ét)
Fransk B B -
Tysk B B -
Italiensk A A A
Spansk A A A
Kunstnerisk fag (vælg ét)
Billedkunst C - -
Musik C - -
Valgfag
Valgfag - - A/B/C
Valgfag - - C
Valgfag (hvis du har fransk eller tysk) - - A

Hvis du ikke vælger at hæve fysik eller kemi til A-niveau eller biologi til B-niveau, skal din C-valgblok bruges til naturgeografi.

Via UVM’s “Adgangskortet” kan du se, hvilke muligheder for videregående uddannelser du bl.a. har.

Som udgangspunkt viser linket, hvilke muligheder du har med studieretningens basisfag, men i menuen til højre kan du ændre niveauer og valg (husk også at angive dit sprogfag), hvorved nye muligheder vil vise sig. Ved at trykke på et valg igen bliver det slettet – og du kan herefter foretage et nyt valg.

Spørg studievejledningen, hvis du er i tvivl.