Miljøudvalget

Miljøudvalget på OG blev oprettet i slutningen af 2018. Formålet med udvalget er at sætte fokus på de aktuelle klimaproblematikker og opfordre gymnasieelever til at tage mere miljørigtige valg i hverdagen for at sikre en bedre fremtid for alle. Udvalget arbejder på at informere OG’erne om forskellige klimaproblematikker og de løsninger, der findes ved at træffe bæredygtige valg. I udvalget baseres initiativer og projekter på FN’s verdensmål indenfor klima for at skabe et mere fokuseret arbejde med de mange problemstillinger. Udvalgets første projekt var (i samarbejde med Globalt Udvalg og Operation OG) indførelsen af papirsortering rundt omkring på gymnasiet. Et nyt projekt fokuserer på ansvarlig forbrugerkultur og tøjproduktion ved en fælles tøjindsamling i samarbejde med Røde Kors.