Forældreinformation

Informationer til forældre

På OG afholder vi løbende arrangementer - nogle kun for elever, andre også for forældre og interesserede borgere i lokalmiljøet. Vi vil rigtig gerne udsende informationer til OG-elevernes forældre via mail, hvorfor det er vigtigt, at vi har den korrekte emailadresse. Send derfor meget gerne de korrekte oplysninger til kontor@ordrup-gym.dk


Forældremøder og forældrekonsultationer

Der afholdes Forældreaften for 1.g'ernes forældre i september, hvor der sættes fokus på elevernes forestående valg af studieretning. I november er de nye 1.g-studieretningsklasser dannet, og her inviteres forældrene til klassemøder med fokus på bl.a. klassens trivsel, faglighed, rejser i de tre gymnasieår mv.

Derudover afholdes der forældrekonsultationer for alle tre årgange: for 2. og 3.g afholdes konsultationerne i november/december; for 1.g afholdes konsultationerne i februar. Tilmelding foregår på Lectio (via elevens login).


Studiekort 

Ved skolestart får alle elever et elektronisk studiekort. Studiekortet fungerer også som betalingskort til print (eller kopi) på skolens printere (kopimaskiner), som betalingskort til køb af billet til skolens fester og som betalingskort i OG's Deli.
Hver side, man udløser som print/kopi, koster 0,60 kr., som trækkes elektronisk på kortet.  
Eleverne tanker studiekortet op ved online optankning via Expresspay.

Læs mere om ordningen


Billeder på OG’s hjemmeside, Facebook og Instagram

Som elev på OG kommer man til at opleve mange spændende ting ud over den almindelige undervisning, og ofte vil der i forbindelse med disse arrangementer blive taget billeder til skolens hjemmeside, OG’s Facebook og Instagram samt til andet materiale om skolen. Billederne viser således både det faglige og det sociale miljø på skolen – til stor glæde for tidligere, nuværende og kommende elever samt for deres forældre og venner. Det skal understreges, at der naturligvis ikke præsenteres billeder, der bryder med almindelig etik.

Hvis enkelte elever ikke ønsker at optræde på billeder i de ovennævnte sammenhænge, skal eleven blot udfylde den ”slip”, som udleveres af klassens team ved skolestart, og aflevere den til OG’s udviklingsleder og webredaktør, Christina Stefansen. Se slippen her
Hvis skolen ikke har modtaget den underskrevne slip senest den 20. september 2017, betragter vi det som et tilsagn om, at vi gerne må bruge billeder af eleven i de nævnte skolesammenhænge.


Karakterer til elever under 18 år

Karakterer gives udelukkende elektronisk på Lectio.

Hvis du har problemer med at få adgang til det rette sted på Lectio, er du velkommen til at kontakte skolens kontor på 39640178. Der kan du få oplyst dit barns karakterer, såfremt han eller hun ikke er fyldt 18 år.

Der gives følgende karakterer:

  • 1. terminskarakter: i slutningen af oktober/starten af november får 2. og 3.g'erne standpunktskarakter i alle fag. 1.g'erne får standpunktskarakter efter grundforløbet.
  • 2. terminskarakter: i slutningen af februar.
  • Årskarakter: der gives karakterer i de afsluttende fag i starten af maj for både 1., 2., og 3.g. For 1.g og 2.g gives der karakter i de fag, der fortsætter, i slutningen af maj.