Velkommen til Forældreaften

Elever og forældre i 1.g på Ordrup Gymnasium inviteres til Forældreaften tirsdag d. 19. september 2017 kl. 19.00.

Arrangementet begynder med en fælles orientering i Ordrup Hallen (Ejgårdsvej 11), hvor rektor Søren Helstrup byder velkommen og fortæller om skolens værdier og faglighed, og elevrådsformand Magnus Eriknauer siger lidt om livet på OG. Det hele vil blive krydret med kreative indslag leveret af 1.g-hold i musik og billedkunst.

Efterfølgende mødes elever og forældre med klassens grundforløbsteam, hvor I kan høre lidt om grundforløbet, det forestående valg af studieretning, studierejser m.v.

Aftenen afsluttes med "studieretningsshopping", hvor elever og forældre kan bevæge sig rundt til forskellige områder på skolen, hvor de enkelte studieretninger præsenteres af engagerede og dygtige lærere.

Vi glæder os til at se jer!