Introtutorer på arbejde

I august starter 280 nye OG'ere på skolen - og vi glæder os meget til at modtage dem alle! For at sikre den bedst mulige start på gymnasieforløbet har OG en lang tradition for et sjovt og spændende introforløb, som er tilrettelagt af skolens studievejledere og introtutorer. 

Mandag den 22. maj arbejdede introtutorerne i grupper, hvor de dels diskuterede cases, som tematiserer forskellige vanskeligheder man kan møde som ny elev i gymnasiet, dels gik de i gang med den konkrete planlægning af diverse sjove aktiviteter, som skal udfoldes i dagene efter skolestart.