Ordrup Gymnasium søger ny kollega

Ordrup Gymnasium søger en barselsvikar i dansk; ca. halv tid, til ansættelse ultimo oktober 2017 og resten af skoleåret 2017/18.

Om OG

OG er et lokalt gymnasium med en alsidig række af studieretninger. Vi har en ambitiøs faglighed i vores undervisning, og vi udvikler os pædagogisk med et stærkt fokus på den enkelte elev og den enkelte elevs læring, bl.a gennem anvendelse af de bærende principper for synlig læring.

Globaliseringen er et perspektiv, som fylder meget i undervisningen og de fleste af OG's aktiviteter. Vi udvider løbende kredsen af samarbejdsskoler i udlandet: det giver basis for virtuelle, faglige samarbejder i klasserne, for udvekslingsrejser og for individuelle udvekslingsordninger.

Udover disse udviklingsperspektiver spiller traditioner en væsentlig rolle på OG. OG’s bærende værdi om respekt for det enkelte menneske blev første gang formuleret af skolens grundlægger i 1873, og vi tror på værdien af at skabe stærke fællesskaber – for både elever og ansatte – gennem involvering og ansvar.

Vores elever oplever, at der er plads til dem, hver og en, - og at vi har et fokus på den enkeltes muligheder. Det er blandt andet derfor, at OG i flere år har opnået topplacering i de landsdækkende undersøgelser af elevtrivslen på gymnasierne.
Samtidig er OG et af de gymnasier, der sender flest elever videre til de lange videregående uddannelser.

Der er pt. ca. 840 elever og 80 ansatte på OG. Læs mere om OG på www.ordrup-gym.dk

Om dig

  • Du har fokus på elevernes læring og brænder for undervisning på en solid faglig baggrund, og vi forventer, at du har bestået kandidateksamen
  • Du interesserer dig for didaktisk udvikling sammen med dine kolleger
  • Du behersker anvendelse af IT i undervisningen og har en aktiv viden om nye faglige landvindinger i dine fag
  • Du vil engagere dig i det gode studie- og arbejdsmiljø, som vi har på OG.

 

Om ansøgningen

Ansøgningsfrist er 30. august 2017. Evt. spørgsmål kan rettes til vicerektor Ole Pinholt tlf. 31452704

Ansøgning sendes til sekretær Marlene Ginsborg: jobans@ordrupgymnasium.dk på GL’s ansøgningsskema med bilag, herunder CV og eksamenspapirer.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

_l7g0166-2_450